Handelsbetingelser

JA – det er lidt øv – men på den anden side skal der jo også være klarhed over dine køb.

De salgs- og leveringsbetingelser, du finder her på siden, gælder for alle produkter og servicer fra Familie med vilje købt via hjemmesiden. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem dig som køber og Familie med vilje.


Oplysninger om virksomheden

Familie med vilje er ejet af Jeannette Brendholdt (Brendholdt Consulting)
Adresse:  Peter Bangs Vej 139, 2000 Frederiksberg 
Tlf.: 31690025
E-mail: info@familie-med-vilje.dk
CVR: 31247225

Priser

Alle priser er i danske kroner.

Bestilling

Når du bestiller på hjemmesiden, angiver du navn, adresse, e-mail og kontooplysninger. De oplysninger behandler vi fortroligt. Kort efter din bestilling og betaling modtager du per e-mail en ordrebekræftelse med et ordrenummer. Som køber er det dit ansvar at tjekke, om ordrebekræftelsen på din vare stemmer overens med det, du bestilte. Hvis ikke det er tilfældet, skal du hurtigst muligt kontakte Familie med Vilje, enten per e-mail eller telefon, så din ordre bliver korrekt.

Betaling

Ved køb i forretningen er betaling med mobilpay og du betaler, inden du får din vare.

Bestiller du forløb kan der afdrages i rater efter aftale.

Leveringsbetingelser

Hvis du har købt en notesbog, bog, et gavekort eller andet fysisk produkt fra Familie med Vilje, sørges der for at du får din vare tilsendt med posten. Har du købt et onlinesession eller kursus, modtager du en bekræftelse efter dit køb. Har du købt undervisningsmateriale, kan du downloade det, så snart din betaling er gået igennem.

Fortrydelsesret

Du har altid 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk lovgivning, når du handler varer på internettet. Det gælder naturligvis også hos Familie med Vilje i forhold til bogkøb og andet familietilbehør. Gør du brug af fortrydelsesretten, er det vigtigt, at du oplyser navn, adresse, e-mail, telefonnummer samt ordrenummer, så vi har mulighed for at identificere dig og tilbagebetale det beløb, du har købt for, minus porto og ekspeditionsgebyr. Det er dit ansvar at returnere varen – for egen regning. Er din vare leveret ud fra dit ønske, og har du downloadet varen med det samme, er der ingen returret. Det betyder, at hvis du har købt undervisningsmateriale og fået adgang til det, kan du ikke efterfølgende returnere det.

I forhold til køb af online sessioner, forløb og gavekort refunderes restbeløb ikke, hvis du ikke bruger alle dine klip eller køber for det fulde gavekortbeløb.

I forhold til kursustilmelding er din tilmelding bindende. Det vil sige, at når du har købt og betalt dit kursus, er der ikke mulighed for at afmelde kurset og få pengene refunderet. Der er heller ikke mulighed for at blive flyttet over på et andet hold.