Når noget ikke virker

Jeg har gennem mange år arbejdet med mennesker, der stod et svært sted i livet – særligt unge, som kæmpede med manglende retning, mistrivsel eller diagnoser, der kom til at fylde mere end deres potentiale.

Gennem mit arbejde med IPS-modellen har jeg hjulpet unge tættere på uddannelse og job, med fokus på, at de er så meget mere end en diagnose. De har brug for at mærke, at de kan skabe et selvstændigt og meningsfuldt liv i verden.

Jeg har samarbejdet med kommuner omkring job, uddannelse og støtteforløb, og jeg har mødt mange stressramte mødre, som – ud over at være sygemeldte fra arbejdet – også bar på følelsen af ikke at slå til derhjemme.

Og jeg ved, hvordan det føles indefra.

Jeg har selv stået som mor i kontakt med systemet omkring udfordringer med et af mine børn. Og ja – også selvom jeg er uddannet socialrådgiver. For ressourcestærke forældre kan også stå magtesløse og have brug for hjælp.

Det blev et vendepunkt for mig.

For jeg opdagede, at der manglede ærlig og brugbar støtte til familier som min. Til børn, der på papiret “kan selv”, men som i virkeligheden kæmper. Og til forældre, der prøver at møde deres barn dér, hvor barnet er – samtidig med at de også skal passe på sig selv.

Derfor videreuddannede jeg mig og begyndte at samle de værktøjer, jeg selv savnede.

I dag hjælper jeg forældre med at skabe mere ro, forståelse og stærkere relationer i familien – uden at miste sig selv undervejs.

For jeg ved, hvordan det føles at stå dér og tænke:

Hvordan skal det her nogensinde gå?

Og jeg ved også, at det kan blive bedre.